Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 7:1-8-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Derefter sagde Herren til mig:

2. “Du menneske, nu er enden nær for Israels folk, og det gælder for hele landet, at afslutningen nærmer sig.

3. Nu er tiden kommet. Jeg udøser min vrede over jer og straffer jer for alle jeres afskyelige handlinger.

4. Jeg viser ingen medlidenhed, for I må tage konsekvensen af jeres ondskab, så I kan indse, at jeg er Herren.

5. Ulykkerne begynder at vælte ind over jer, for nu er tiden kommet.

6. I har løbet linen ud, og straffen hænger over hovedet på jer.

7. Solen er gået ned for jer, som bor i mit land. Fjenden er på vej, og I kommer snart til at høre skærende rædselsskrig på højene i stedet for glædesråb.

8-9. Jeg vil give min vrede frit løb, så I rammes af min knusende dom for jeres afskyelige handlinger. Jeg viser ingen medlidenhed og skåner ingen. I må lide straffen for jeres ondskab og afgudsdyrkelse, så I kan indse, at jeg er Herren, og at det er mig, der straffer jer.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 7