Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 46:12-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Når regenten bringer særlige, frivillige brændofre og takofre til Herren, skal østporten ind til den indre forgård åbnes, og dyrene skal ofres på samme måde som på sabbatsdagen. Derpå skal han vende om og gå tilbage ad samme vej, han kom ind, og porten skal lukkes, lige så snart hans ofring er forbi.

13. Hver morgen skal der ofres et etårs lam uden defekter som brændoffer til Herren.

14-15. Der skal også bringes et afgrødeoffer på 4 liter fint mel og en liter olivenolie til at blande i melet. Denne ordning skal gælde i al fremtid: Hver morgen skal der ofres et lam og et afgrødeoffer med olivenolie.”

16. Gud Herren siger: “Hvis regenten forærer et stykke af sin jord til en af sine sønner, skal jordstykket for altid tilhøre sønnen og hans efterkommere.

17. Men hvis han forærer et stykke jord til en af sine tjenere, må tjeneren kun råde over jorden indtil frigivelsesåret. Derefter skal jorden atter tilhøre regenten. Kun de gaver, som regenten giver sine egne sønner, skal forblive i sønnernes eje.

18. En regent må aldrig tiltvinge sig andres ejendom. Hvis han vil forære sine sønner noget jord, skal det tages af hans egen jord. Ingen i mit folk må tvinges bort fra deres ejendom.”

19. Derefter førte manden mig hen til indgangen til præsternes værelser i den nordlige del af den ydre forgård. Indgangen lå vest for den nordlige port ind til den indre forgård. Han viste mig det område, som lå mellem vestmuren og bygningen med værelserne

20. og sagde til mig: “Her kan præsterne koge kødet fra skyldofrene og syndofrene og bage brød af melet fra afgrødeofrene, så de ikke skal bære de hellige offergaver tværs over den ydre forgård og risikere, at folket kommer i nærheden af det hellige.”

21-22. Derpå førte han mig rundt i den ydre forgård. I hvert af forgårdens fire hjørner var der et indhegnet rum, som var 20 m langt og 15 m bredt. De var alle lige store.

23. Hele vejen rundt langs muren var der ligesom en hylde af sten med ildsteder foran på jorden.

24. Han forklarede mig, at disse køkkenrum skulle tempeltjenerne bruge, når de kogte kødet fra folkets slagtofre.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 46