Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 44:5-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. “Du menneske,” sagde Herren. “Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg siger om alle lovene og forskrifterne for templet. Jeg vil fortælle dig, hvem der må få adgang til templet.

6. Sig så til mit oprørske folk: Hør, hvad Herren siger, Israel! Nu er det nok med jeres afskyelige handlinger.

7. I lod uomskårne og vantro fremmede komme ind og vanhellige min helligdom, alt imens I tilberedte min mad, mit fedt og mit blod. I har brudt min pagt ved alle jeres afskyelige handlinger.

8. I har ikke overholdt de love, jeg gav jer angående de hellige offergaver, for I har ansat fremmede folk til at udføre tempeltjenesten.

9. Men jeg, Herren, siger jer: Intet uomskåret og vantro menneske må gå ind i min helligdom. Det gælder alle de fremmede, som bor iblandt jer.

10. Levitterne, der vendte sig fra mig, da Israels folk begyndte at dyrke afguder, skal straffes for deres utroskab.

11. De kan få lov at være tempelvagter og portnere, og de kan få lov at hjælpe folk med at slagte offerdyrene.

12. Men fordi de hjalp med at slagte offerdyr til afguderne og var med til at føre mit folk på afveje, så sværger jeg på, at de skal få deres straf.

13. De får ikke lov at fungere som præster, og de får heller ikke lov til at røre ved nogen af de hellige ting. De må bære skammen for den synd, de har begået.

14. De må nøjes med at udføre de praktiske opgaver i templet.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 44