Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 43:20-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. De skal tage noget af blodet og smøre det på alterets horn samt på de fire hjørner af midtersektionen og borten udenom. På den måde bliver alteret renset og gjort helligt.

21. Derefter skal de tage syndoffertyren og brænde den på det dertil bestemte sted i den ydre forgård.

22. Næste dag skal de ofre en ung gedebuk uden fysiske defekter af nogen art. Den skal også ofres som et syndoffer, og dens blod vil ligesom ungtyrens blod være med til at rense alteret og gøre det helligt.

23. Når de har fuldført denne renselsesceremoni, skal de ofre endnu en ungtyr og en vædder, begge uden fysiske defekter.

24. De skal bringes hen foran templet, så præsterne kan gnide salt på dem og ofre dem som brændofre til Herren.

25-26. I syv dage skal der dagligt som syndoffer ofres en gedebuk, en ungtyr og en vædder uden defekter, så alteret kan blive renset og gjort helligt.

27. På den ottende dag, og hver dag fremover, skal præsterne ofre de normale brændofre og takofre på alteret. Så vil jeg acceptere jer og anerkende jer som mit folk, siger Gud Herren.”

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 43