Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 41:9-18-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Tilbygningens ydermur var 2,5 m tyk, og uden for muren var der et åbent stykke som en terrasse.

10. Hele vejen rundt var der et åbent stykke på 10 m, indtil man kom til de andre værelser.

11. Der var to døre i tilbygningen, hvoraf en vendte mod nord og en mod syd. Dørene åbnede ud mod den åbne terrasse, som var 2,5 m bred.

12. Vest for tempelhallen var der en baggård, hvori der lå en bygning, som var 35 m bred og 45 m lang, og dens mure var på alle sider 2,5 m tykke.

13. Derpå målte manden længden fra øst til vest af tempelhallen plus tilbygningen. Den var 50 m. Og han målte længden af baggården med dens bygning og mur. Den var også 50 m.

14. Derpå målte han bredden fra syd til nord af tempelhallen plus den indre forgård. Den var også 50 m.

15. Han havde nu målt baggården og dens bygning med dens balkoner.Både det ydre og indre rum i tempelhallen samt forhallen var indvendig beklædt med træpaneler.

16. Træpanelerne gik fra gulvet op til vinduerne, som der var gitter for.

17. Væggen over døren ind til det allerhelligste var også beklædt med paneler.

18-20. Alle væggene var udsmykket med udskårne billeder af keruber og palmer fra gulvet til op over dørene. Der var skiftevis en kerub og en palme hele vejen rundt på templets indervæg. Keruberne havde to ansigter. Deres menneskeansigt så i retning af palmen på den ene side, mens deres løveansigt så i retning af palmen på den anden side.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 41