Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 41:18-20-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18-20. Alle væggene var udsmykket med udskårne billeder af keruber og palmer fra gulvet til op over dørene. Der var skiftevis en kerub og en palme hele vejen rundt på templets indervæg. Keruberne havde to ansigter. Deres menneskeansigt så i retning af palmen på den ene side, mens deres løveansigt så i retning af palmen på den anden side.

21. Dørstolperne ved indgangen til det ydre rum i tempelhallen var firkantede, og det samme gjaldt dørstolperne ind til det indre rum.

22. Foran indgangen til det indre rum stod røgelsesalteret. Det var 1,5 m højt, 1 m bredt og 1 m langt. Dets hjørner, fodstykke og sider var helt igennem af træ. “Dette alter viser, at Herren er nær,” forklarede manden.

23-24. Både indgangen til det ydre og indre rum i templet havde dobbelte fløjdøre,

25. der ligesom væggene var udsmykket med keruber og palmemotiver. Over indgangen til forhallen var der desuden et udhæng af træ.

26. Der var også palmemotiver på forhallens vægge rundt omkring vinduerne.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 41