Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 4:7-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Du skal ligge med ansigtet vendt mod det belejrede Jerusalem, og med blottet arm skal du profetere dom over byen.

8. Jeg vil binde dig med reb, så du ikke kan vende dig om, før det angivne antal dage er gået.

9. Du skal blande hvede, byg, bønner, linser, hirse og spelt i en beholder og bruge det til at bage brød af. Det skal du så spise i de 390 dage, hvor du ligger på venstre side.

10. Du må kun bruge et halvt pund af blandingen om dagen, og du skal spise brødet på bestemte tidspunkter.

11. Af vand må du kun drikke to krus om dagen på bestemte tidspunkter.

12. Hver dag skal du tage en ration af blandingen fra beholderen og lave et brød af den, sådan som man laver bygkager. Mens folk ser på, skal du bage brødet over ilden, og du skal bruge tørret menneskeafføring som brændsel. Derefter skal du spise brødet.

13. Det er et symbol på, hvordan Israels folk kommer til at spise uren mad i det gudløse land, hvor jeg sender dem i eksil.”

14. “Åh, min Herre og Gud,” udbrød jeg, “er det virkelig nødvendigt at bruge den form for brændsel? Aldrig i mit liv har jeg spist noget urent. Fra jeg var barn og indtil nu, har jeg aldrig spist selvdøde eller sønderrevne dyr eller kød, som det ifølge Toraen er forbudt at spise.”

15. “Godt,” svarede Herren, “så kan du bruge tørrede kokasser til brændsel i stedet for menneskeafføring.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 4