Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 4:11-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Af vand må du kun drikke to krus om dagen på bestemte tidspunkter.

12. Hver dag skal du tage en ration af blandingen fra beholderen og lave et brød af den, sådan som man laver bygkager. Mens folk ser på, skal du bage brødet over ilden, og du skal bruge tørret menneskeafføring som brændsel. Derefter skal du spise brødet.

13. Det er et symbol på, hvordan Israels folk kommer til at spise uren mad i det gudløse land, hvor jeg sender dem i eksil.”

14. “Åh, min Herre og Gud,” udbrød jeg, “er det virkelig nødvendigt at bruge den form for brændsel? Aldrig i mit liv har jeg spist noget urent. Fra jeg var barn og indtil nu, har jeg aldrig spist selvdøde eller sønderrevne dyr eller kød, som det ifølge Toraen er forbudt at spise.”

15. “Godt,” svarede Herren, “så kan du bruge tørrede kokasser til brændsel i stedet for menneskeafføring.

16. Der vil blive stor hungersnød i Jerusalem, så både brød og vand rationeres. Med stigende bekymring vil folk spise og drikke deres små rationer af brød og vand.

17. Folk vil med rædsel se på, hvordan de hver især sygner hen under den straf, som de må igennem.”

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 4