Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 39:5-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Aldrig skal du nå frem til Israels byer, for du skal falde på åben mark. Jeg har talt, siger Gud Herren.

6. Jeg vil lade ild regne ned over Magog og dem, som lever i tryghed langs kysterne, så de indser, at jeg er Herren.’

7. På den måde skal min hellighed blive kendt i hele Israel. Jeg vil ikke længere acceptere, at mit navn bliver vanæret. Alle nationer skal erkende at jeg, Herren, er Israels hellige Gud.

8. Det vil ske, som jeg har sagt.

9. Da skal indbyggerne i Israels byer gå ud og indsamle alle deres fjenders våben: skjolde, buer og pile, kastespyd og lanser, og bruge dem til brændsel. Der bliver brændsel nok til syv års forbrug.

10. I den periode behøver de ikke bekymre sig om at samle brænde på markerne eller fælde træer i skoven, for der er rigeligt med brændsel fra våbnene. Sådan skal Israels folk plyndre de folk, der kom for at plyndre dem, siger Herren.

11. Til den tid vil jeg berede en gravplads for Gog i Israel, i den dal der bruges til gennemrejse, øst for havet. Der skal Gog og alle hans hære begraves, så dalen bliver spærret for gennemrejse. Dalen vil derefter blive kaldt ‘Gogs Massegrav’.

12-13. Det vil tage Israels folk syv måneder at begrave alle ligene, selv om alle hjælper til. Først da kan landet blive renset. Det bliver en herlig dag for Israel, når jeg viser min herlighed og magt.

14. Når de syv måneder er gået, skal man udpege folk til systematisk at gennemsøge landet for eventuelle døde, som endnu ikke er blevet begravet.

15-16. Hvis de så finder nogle skeletrester, skal de afmærke stedet, så graverne kan få dem begravet i ‘Gogs Massegrav’. Selv en af byerne i dalen vil få navn efter massegraven. Sådan skal landet omsider blive renset fra al den urenhed, som ligene var årsag til.

17. Du menneske, kald alle rovfuglene og de vilde dyr sammen til en mægtig offerfest. Lad dem komme fra nær og fjern til Israels bjergland og tage del i festen, hvor de skal æde menneskekød og drikke menneskeblod.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 39