3. Fra alle sider har jeres fjender angrebet jer og raseret jeres land. De har hånet jer og ført jer bort som slaver.
4. Men hør, hvad Herren siger til jer, Israels bjergland, til højene og bakkerne, til floderne og dalene, til de øde ruiner og forladte byer, der blev plyndret og forhånet af alle folkeslagene rundt omkring jer:
5. Min vrede er blusset op imod de andre folkeslag, især imod Edom, fordi de med skadefryd og foragt besatte mit land og plyndrede det.
6. Profetér derfor til Israels høje og bakker, dets floder og dale: Jeg er vred, fordi Israel har lidt under andre folkeslags hån og spot.
7. Derfor lover jeg højtideligt, at de skal få igen med samme mønt.
8. Men træerne i Israels bjergland skal skyde nye grene og bugne af frugt, for mit folk skal snart vende hjem.
9. Jeg er med jer og velsigner jer. Jorden skal igen opdyrkes og tilsås.
10. Israels befolkning skal vokse, og de ødelagte byer skal genopbygges og bebos.
11. Både mennesker og husdyr skal vokse i antal. Israels land skal igen befolkes og blive frodigere end nogen sinde før. Da skal I indse, at jeg er Herren.
12. Mit folk skal igen tage landet i besiddelse, og der skal være mad nok til, at ingen dør af sult.
13. Gud Herren siger: Nabolandene hånede jer ved at sige, at jeres land var så goldt, at det førte til død.
14. Men nu skal det være slut med sult og død, siger Herren.
15. De skal ikke længere få grund til at håne jer, for Israels land skal brødføde mit folk.”
16. Herren sagde til mig:
17. “Du menneske, dengang Israels folk endnu boede i deres eget land, gjorde de det urent ved deres onde handlinger. Rituelt set var deres opførsel lige så uren som menstruationsblod.
18. De forurenede landet med mord og modbydeligt afguderi i en sådan grad, at jeg måtte straffe dem hårdt.