Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 34:27-31 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. Frugttræer og marker skal give en rigelig høst, og der skal være fred i landet. Når jeg har brudt deres slavelænker og befriet dem fra deres tyranner, vil de indse, at jeg er Herren.

28. De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler.

29. Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån.

30. Så vil de erkende, at jeg er Herren, deres Gud, og at de er mit folk, Israel, siger Herren.

31. I er min hjord, som græsser på mine græsgange, siger Gud Herren. I er mit folk, og jeg er jeres Gud.”

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 34