2. “Du menneske, sig til fyrsten over Tyrus:Du er så stolt og hovmodig,at du tror, du selv er en gud.Du sidder på din høje trone,hersker over havet og praler.Men du er kun et menneske,der bilder sig ind at være en gud.
3. Du tror, du er klogere end Danielog kender alle hemmeligheder.
4. Du brugte din visdom og forstandtil at samle mængder af guld og sølv.
5. Dit handelstalent gjorde dig rig,men din rigdom gjorde dig hovmodig.
6. Derfor siger Gud Herren:Fordi du tror, at du selv er en gud,
7. sender jeg en grusom fjendehær,der gør ende på din rigdom og pragt.
8. Til dødsriget sender de dig ned,du bliver dræbt og kastet i havet.
9. Vil du mon fortsat hævde, du er en gud,når fjenderne er ved at slå dig ihjel?I hænderne på dem er du ingen gud,men kun et almindeligt menneske.
10. Du skal dø som en hund for de fremmedes hånd.Jeg, Herren har talt.”
11. Endvidere sagde Herren til mig:
12. “Du menneske, istem en klagesang over Tyrusʼ fyrste og sig til ham:Engang var du fuldkommen,smuk og fuld af visdom.
13. Du levede som i Paradis,smykket med utallige juveler:rubin, topas og diamant,krysolit, onyks og jaspis,safir, granat og smaragd.Alle juveler var indsat i guld,de lå klar til dig ved din fødsel.
14. Jeg satte dig som en kerub,der skulle vogte og beskyttedet hellige bjerg, jeg havde skabt,Du vandrede blandt funklende ædelsten.
15. Der var intet at udsætte på digfra den dag, du blev født,indtil din ondskab blev afsløret.