11. Endvidere sagde Herren til mig:
12. “Du menneske, istem en klagesang over Tyrusʼ fyrste og sig til ham:Engang var du fuldkommen,smuk og fuld af visdom.
13. Du levede som i Paradis,smykket med utallige juveler:rubin, topas og diamant,krysolit, onyks og jaspis,safir, granat og smaragd.Alle juveler var indsat i guld,de lå klar til dig ved din fødsel.
14. Jeg satte dig som en kerub,der skulle vogte og beskyttedet hellige bjerg, jeg havde skabt,Du vandrede blandt funklende ædelsten.
15. Der var intet at udsætte på digfra den dag, du blev født,indtil din ondskab blev afsløret.
16. Din store rigdom gjorde dig korrupt,så vold og synd fyldte dit hjerte.Da jog jeg dig bort fra mit hellige bjergog de funklende ædelsten, du skulle beskytte.Jeg slog dig ned, du vældige kerub.
17. Din skønhed gjorde dig stolt,din rigdom spændte ben for din visdom.Derfor kastede jeg dig til jordensom en advarsel for andre fyrster.
18. Din uhæderlige handelafsporede din gudsdyrkelse.Derfor lod jeg ild bryde frem og fortære dig,så du blev til aske på jorden for alles øjne.