Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 27:5-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Dine planker var af fyrretræ fra Hermonbjerget,din mast var et cedertræ fra Libanons skove.

6. Dine årer blev udskåret af egetræ fra Bashan,dækket var af buksbom fra Cypern med indlagt elfenben.

7. Sejlene var lavet af linned fra Egypten,vævet i flotte farver og mønstre.Soltaget var vævet i rødt med kostbart purpur,hentet fra Elishas land.

8. Dine roere kom fra Sidon og Arvad,men skibsofficererne var dine egne folk.

9. Eksperter og bødkere fra Byblosvar parate til at udbedre revner og huller.Handelsskibe fra hele verdenhandlede med deres varer hos dig.

10. Folk fra Persien, Lydien og Libyentjente i din hær som heltemodige krigere.Deres hjelme og skjolde var et imponerende syn,de gav dig berømmelse og ære.

11. Folk fra Arvad stod vagt på din mur,dine egne tapre krigere bemandede fæstningstårnene.Skjoldene hang i rad og række på murenog gjorde din skønhed fuldkommen.

12. Helt fra Tarshish kom der handelsfolk for at købe dine varer og betale med sølv, jern, tin eller bly.

13. Købmænd fra Grækenland, Tubal og Meshek bragte dig slaver og bronzekar.

14. Fra Bet-Togarma kom arbejdsheste, krigsheste og muldyr.

15. Folk fra Dedan transporterede varer fra de mange kystlande, som var dine handelspartnere. De betalte med ibenholt og elfenben.

16. Aram sendte handelsfolk for at opkøbe dine varer. De bragte ædelsten, purpurfarver, broderier og fintvævet linned, koralsmykker og rubiner.

17. Juda og de byer, som engang udgjorde kongeriget Israel, sendte købmænd med hvede fra Minnit, foruden kager, honning, olie og balsam.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 27