7. bliver I som straf overgivet til jeres fjender, så I bliver udryddet og ikke længere er en nation og et folk. Da vil I indse, at jeg er Herren.
8. Herren siger: Moabitterne påstår ligesom edomitterne, at Judas folk er som alle andre folk.
9-10. Derfor åbner jeg Moabs østgrænse, så landets stolte byer, Bet-Jeshimot, Baʼal-Meon og Kirjatajim går tabt. Dem giver jeg til ørkenbeduinerne fra øst, som strømmer ind i landet, ligesom de gør i Ammon. Moab bliver udslettet som nation og folk.
11. Sådan straffer jeg moabitterne. Da vil de indse, at jeg er Herren.
12. Herren siger: Edoms folk syndede groft ved at hævne sig på Judas befolkning.
13. Derfor løfter jeg min hånd imod Edom og udrydder hele befolkningen og alt kvæget i landet. Fra Teman til Dedan bliver alt lagt i ruiner, folket bliver sablet ned, og landet bliver øde.
14. Straffen over Edom skal udføres af mit folk, Israel. Gennem dem udløser jeg min vrede og hævn. Så vil de indse, at jeg er Herren.
15. Herren siger: Filistrene var hævngerrige og fulde af foragt og gammelt fjendskab over for mit folk.