13. Men jeg gør ende på den strøm af undertrykkelse og mord, du har på samvittigheden, Jerusalem.
14. Regnskabets time er kommet, og så vil det vise sig, om du stadig er lige kry og selvrådig. Jeg, Herren, har talt, og mit ord står ved magt.
15. Jeg spreder jer ud blandt fremmede folkeslag og sætter en stopper for al den uretfærdighed, I har begået.
16. I vil blive ydmyget for øjnene af hele verden, og derefter vil I erkende, at jeg er Herren.”
17. Herren sagde til mig:
18. “Du menneske, Israels folk burde være som det ædle sølv, men er nu blandet med uædle metaller, såsom kobber, tin, jern og bly.
19-20. Derfor skal du sige til dem fra mig af: Fordi I er blandet op med uædle metaller, vil jeg hælde jer i en smeltedigel i Jerusalem. Jeg vil smelte jer over min vredes ild.
21-22. Jeg vil puste til ilden med min vredes åndepust, så I smelter som sølv, der smeltes over en voldsom ild. Derefter vil I forstå, at jeg er Herren, og at det er mig, der i min vrede har taget jer under behandling.”
23. Herren sagde til mig:
24. “Du menneske, sig til Israels folk, at når jeg udøser min vrede over landet, er det, som når regnen udebliver.
25. Landets regenter opfører sig som sultne løver på rov. De dræber uskyldige mennesker, røver andres ejendom og gør mange kvinder til enker.
26. Landets præster bryder mine love, gør mit tempel urent og skelner ikke mellem helligt og syndigt, rent og urent. De overholder ikke sabbatten, men vanærer mig på alle måder.
27. Landets politiske ledere er som ulve på rov, parate til at myrde for pengenes skyld.