4. Alle vil kunne se, at det er mig, Herren, som har sendt ilden, og den kan ikke slukkes.”
5. “Åh, Herre, min Gud,” udbrød jeg. “Folk beklager sig over, at jeg altid taler i gåder.”
6. Herren sagde til mig:
7. “Du menneske, vend dig imod Jerusalem og profetér imod Israel og imod templet.
8. Sig til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Nu angriber jeg jer. Jeg trækker mit sværd og udrydder både de retskafne og de onde.
9. Jeg skåner ingen, men svinger sværdet mod alle fra syd til nord for at straffe mit folk.
10. Da vil alle forstå, at det er mig, Herren, der har trukket sværdet, og jeg stikker det ikke tilbage i skeden.
11. Du menneske, i folkets påhør skal du sukke af sorg med sønderknust hjerte.
12. Og når de spørger dig, hvorfor du sørger, skal du svare: ‘Fordi Herren har givet mig dårlige nyheder om noget, der snart vil ske. Når det går i opfyldelse, vil alle tabe modet og ryste af skræk. Ja, ulykken er på vej! Det sker snart, siger Herren!’ ”
13. Herren sagde til mig:
14-16. “Sig til dem: Sværdet er pudset, så det blinker i lyset. Det er slebet skarpt og klar til at dræbe. Mit folks konge giver ingen glæde, og sværdet vil hugge alle ned. Nu er sværdet parat til at slagte. Det lægges i bøddelens hænder.