18. Mit folk bliver hårdt prøvet, og det er slut med Judas kongerige, for sværdet rammer alle, siger Herren.
19. Profetér, du menneske, og slå hænderne sammen som tegn på start. Sværdet vil slå til igen og igen. Det er et dræbende sværd, og mange vil miste livet.
20. Folk vil blive grebet af rædsel, for ved hver eneste port er der et draget sværd, der blinker i lyset.
21. Du sværd, hug ned til højre og venstre, hvor du end kommer frem.
22. Nu er tiden inde, og jeg udøser min vrede over jer. Jeg, Herren, har talt.”
23. Herren sagde til mig:
24-25. “Du menneske, tegn et landkort og markér de to ruter, som Babylons konges sværd kan følge, den ene mod Jerusalem i Juda, og den anden mod ammonitternes hovedstad Rabba. Tegn et vejskilt dér, hvor vejen fra Babylon deler sig i to i retning af de to byer.
26. Dér standser Babylons konge og tager varsler for at se, hvor han først skal tage hen. Han ryster pilene ud på jorden, rådspørger sine guder og undersøger offerdyrets lever.
27. Resultatet peger på Jerusalem. Så begynder han sin belejring af byen. Rambukkene bliver gjort klar uden for portene, man bygger angrebsramper, kaster volde op mod murene og venter på kampråbet.
28. Jerusalems indbyggere tror, det er en fejltagelse. De har jo indgået en pagt med Babylons konge. Men han minder dem om deres oprør og tager dem til fange på grund af deres synd.
29. Gud Herren siger: Fordi I fortsatte med at synde åbenlyst, og alle jeres handlinger afslører jeres ondskab, skal I nu føres i eksil.
30. Og du kong Zidkija, Israels ugudelige leder, nu er tiden inde, hvor du må tage din straf.
31. Tag din kongekrone af, siger Herren, for dit herredømme er forbi. Nu får de svage oprejsning, og de stolte blive kastet i støvet.
32. Landet vil ligge i ruiner, indtil den rette hersker kommer, som jeg vil overdrage magten til.