Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 21:13-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Herren sagde til mig:

14-16. “Sig til dem: Sværdet er pudset, så det blinker i lyset. Det er slebet skarpt og klar til at dræbe. Mit folks konge giver ingen glæde, og sværdet vil hugge alle ned. Nu er sværdet parat til at slagte. Det lægges i bøddelens hænder.

17. Begynd at sukke og jamre, du menneske, for sværdet er rettet mod mit folk, og alle Israels ledere bliver slået ned. Vis bare din store fortvivlelse.

18. Mit folk bliver hårdt prøvet, og det er slut med Judas kongerige, for sværdet rammer alle, siger Herren.

19. Profetér, du menneske, og slå hænderne sammen som tegn på start. Sværdet vil slå til igen og igen. Det er et dræbende sværd, og mange vil miste livet.

20. Folk vil blive grebet af rædsel, for ved hver eneste port er der et draget sværd, der blinker i lyset.

21. Du sværd, hug ned til højre og venstre, hvor du end kommer frem.

22. Nu er tiden inde, og jeg udøser min vrede over jer. Jeg, Herren, har talt.”

23. Herren sagde til mig:

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 21