Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 20:27-28-31 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27-28. Du menneske, sig til Israels folk: Jeres forfædre har gang på gang gjort sig skyldige i blasfemi og forræderi imod mig, også efter at jeg førte dem ind i det land, jeg lovede dem. På hver høj og under hvert skyggefuldt træ dyrkede de deres afguder med røgelse og drikofre.

29. Da spurgte jeg dem: ‘Hvad er det for en høj, I går hen til?’ og derfra stammer navnet ‘offerhøj’.

30. Hør nu, hvad Gud Herren siger til jer, Israels ledere: Hvor længe vil I fortsætte med at være utro over for mig og dyrke de afskyelige afguder?

31. Så længe I bliver ved med jeres afgudsdyrkelse og tilmed ofrer jeres egne børn til dem, kan I ikke forvente, at jeg skal høre på jeres bønner eller hjælpe jer på nogen måde.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 20