Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 17:2-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. “Du menneske, fortæl følgende gåde til Israels folk. Du skal sige til dem: Hør Herrens ord:

3-4. En stor ørn med et vældigt vingefang og mange farver i sin fjerdragt kom til Libanon. Den plukkede det øverste skud fra det højeste cedertræ og bragte det til den travle by i den store handelsnation.

5. Derefter tog ørnen et af landets egne frø og plantede det i frugtbar jord, hvor der var rigeligt med vand.

6. Frøet spirede og voksede til en forgrenet, lavstammet vinstok med mange sideskud og blade. Grenene voksede op mod ørnen, og rødderne strakte sig hen imod den.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 17