14. Rygtet om din skønhed nåede ud til alle nationer. Det var mine gaver, som gjorde dig til det, du var.
15. Men du begyndte at stole på din skønhed i stedet for på mig. Du tilbød dig selv til enhver mand, der kom forbi, og du blev hans.
16. Med dine smukke klæder udsmykkede du offerhøjene, hvor du horede med dine afguder. Aldrig har man set noget lignende.
17. Du brugte de guld- og sølvsmykker, jeg forærede dig, til at lave mandsfigurer af og horede med dem.
18. Du brugte det smukt broderede tøj, jeg gav dig, til at hylle dine afguder i, og du ofrede min olivenolie og røgelse til dem.
19. Endog den mad, jeg gav dig, som var tilberedt af fint hvedemel, olie og honning, satte du frem som et offer til dem.
20. Og som om det ikke var nok, slagtede du også de sønner og døtre, du havde født mig, og ofrede dem som føde til dine afguder. Var det ikke tilstrækkeligt, at du horede med dem?
21. Var det også nødvendigt at slå mine børn ihjel og ofre dem til dine elskere?
22. I al den tid du syndede og var mig utro, tænkte du ikke på, at du engang lå nøgen og hjælpeløs og sprællede i dit eget blod.
23. Ak, du er dømt, siger jeg, Herren, for ud over al denne ondskab
24. byggede du afgudsaltre på alle torvepladser,
25. hvor du prostituerede dig selv og din skønhed og spredte ben for enhver mand, som kom forbi.