1. Herren sagde til mig:
2. “Du menneske, mind Jerusalem om hendes utroskab
3. og sig til hende: Hør, hvad Herren siger: Du kom til verden midt i Kanaʼans land. Din far var amorit og din mor hittit.
4. Da du blev født, var der ingen, der tog sig af dig. Din navlestreng blev ikke skåret over, og du blev hverken vasket, gnedet med salt eller klædt varmt på.
5. Ingen interesserede sig for dig eller havde medlidenhed med dig. Ingen hjalp dig, men du blev efterladt på åben mark for at dø. Fra den dag du blev født, var du uønsket.
6. Men jeg kom forbi og så dig ligge der og sprælle i dit eget blod, og jeg sagde: ‘Du skal leve!’
7. Jeg hjalp dig til at vokse som en plante på marken. Du udviklede dig og blev en smuk ung kvinde. Dine bryster tog form, og dit hår voksede frem. Men du var stadig nøgen og sårbar.
8. Jeg kom forbi igen og så, at du var giftefærdig. Jeg tog dig under mine vinger og skjulte din nøgenhed. Jeg lovede dig troskab og indgik en pagt med dig, og du blev min.
9. Jeg skyllede blodet af dig, rensede dig i vand og salvede dig med olivenolie.