11. Det er ikke jer, der bliver som kødet i Jerusalems gryde, for jeg vil forfølge jer til Israels grænse.
12. Da vil I indse, at jeg er Herren, hvis love og bud I ikke har adlydt. I stedet har I overtaget nabolandenes afguder.”
13. Mens jeg profeterede, faldt Pelatja død om. Da kastede jeg mig i mit syn med ansigtet mod jorden og råbte: “Åh, Herre, min Gud, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”
14. Derpå sagde Herren til mig:
15. “De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‘De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’
16. Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil.
17. Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen.
18. Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse.
19. Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte,
20. så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.