6. Da Herren befalede manden at gå ind mellem hjulene under keruberne og tage en håndfuld glødende kul, gik han hen og stillede sig ved et af hjulene.
7. Derefter rakte en af keruberne hånden ud, tog nogle af de glødende kul fra ilden og gav dem til ham. Han tog imod kullene og gik tilbage, hvor han kom fra.
8. Under kerubernes vinger var der nemlig noget, der lignede menneskehænder.
9. Under hver af de fire keruber var der et hjul, der funklede som ædelsten.
10. Alle hjulene var ens og inden i hvert hjul sad der et andet hjul på tværs.
11. Keruberne og hjulene kunne bevæge sig i alle fire retninger uden at vende sig. De fulgte efter den ledende kerub uden at vende sig.
12. Kerubernes krop, ryg, hænder og vinger var fulde af øjne, og det samme gjaldt hjulene.
13. Jeg hørte, at hjulene blev kaldt “hvirvelhjul”.
14. Hver af keruberne havde fire ansigter: et kerubansigt, et menneskeansigt, et løveansigt og et ørneansigt.
15. Derpå bevægede de sig op i luften. De var ligesom de levende væsener, jeg tidligere havde set ved Kebarfloden.
16. Når keruberne flyttede sig, gjorde hjulene det også. Når keruberne hævede sig i vejret, fulgte hjulene med dem og blev hos dem, mens de fløj.
17. Hvor som helst de bevægede sig hen, fulgte hjulene med, for deres ånd var i hjulene.