5. “Hvad mener du?” spurgte kong Xerxes. “Hvem er det, der har besluttet at udrydde jer?”
6. “Det er en fjende af jøderne, den onde Haman der!” svarede Ester.Haman blev ligbleg og rystede af skræk.
7. Kongen sprang op i vrede og gik ud i parken, mens Haman blev tilbage for at bønfalde dronning Ester om nåde, for han vidste, hvad kongens vrede betød.
8. I sin fortvivlelse knælede Haman ned over divanen, som Ester lå på, netop som kongen vendte tilbage fra haven.“Hvad i alverden!” råbte kongen. “Overfalder han dronningen for øjnene af mig i mit eget palads?” Straks sprang tjenerne til, overmandede Haman og tildækkede hans ansigt.
9. Den tjener, der hed Harbona, sagde til kongen: “Herre, Haman har netop opstillet en høj galge, som var tænkt til Mordokaj, kongens redningsmand. Den står parat i Hamans gård.”“Så hæng ham selv i den!” beordrede kongen.
10. Så hængte de Haman i den galge, han havde tænkt til Mordokaj, og kongens vrede lagde sig.