Gamle Testamente

Nye Testamente

Ester 5:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. To dage senere iførte Ester sig sin dronningekåbe og gik ind i den inderste gård og stillede sig foran indgangen til tronsalen. Derinde sad kongen på tronen, og han kunne se dem, der opholdt sig udenfor.

2. Da han fik øje på Ester, rakte han guldscepteret frem imod hende, og hun gik frem mod ham og rørte ved spidsen af scepteret.

3. “Hvad har du på hjerte, dronning Ester?” spurgte han. “Fortæl mig, hvad du ønsker. Jeg vil give dig hvad som helst, du beder om—om det så er det halve kongerige!”

4. Ester svarede: “Hvis det behager kongen, vil jeg bede kongen og Haman om i aften at komme til en lille festmiddag, som jeg har forberedt i dag.”

5. Da sagde kongen til sine tjenere: “Skynd jer at få fat i Haman!”Samme aften indfandt kongen og Haman sig til Esters festmiddag.

6. Mens de sad og drak vin, sagde kongen til Ester: “Sig mig nu, hvad det er, du ønsker! Jeg giver dig det, om det så er det halve kongerige!”

Læs fyldestgørende kapitel Ester 5