Gamle Testamente

Nye Testamente

Ester 1:13-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. og spurgte sine rådgivere til råds, som han havde for vane, når der opstod et problem, der krævede kendskab til landets love.

14. Kongens nærmeste rådgivere var Karshena, Shetar, Admata, Tarshish, Meres, Marsena og Memukan—syv højt betroede embedsmænd i det medisk-persiske rige. De syv rådgivere havde deres daglige gang hos kongen.

15. “Hvad skal vi stille op med hende?” spurgte han dem. “Hvilken straf fastsætter loven for en dronning, der nægter at adlyde kongens officielle ordre?”

16. Memukan svarede: “Det er ikke kun kongen, hun har vanæret, men samtlige mænd i hele det persiske rige!

17. Når alle kvinderne i riget hører, at dronningen har nægtet at adlyde kongen, vil de også nægte at adlyde deres mænd, for de vil sige: ‘Kong Xerxes befalede dronning Vashti at komme til ham, men det nægtede hun.’

18. Allerede nu har de fornemme persiske og mediske kvinder hørt, hvad hun gjorde, og de vil fra nu af behandle dine betroede embedsmænd på samme måde. Det vil resultere i opsætsighed og skænderier uden lige!

19. Hvis det behager kongen, foreslår vi, at De udsteder et dekret, som siger, at dronning Vashti aldrig mere må nærme sig kongen. Lad det blive en kongelig lov, som efter medisk-persisk retspraksis ikke kan omstødes, når først den er sat i kraft. Desuden foreslår vi, at De vælger en ny dronning, som er mere værdig til opgaven, end Vashti var.

20. Når kongens befaling bliver læst op i hele det persiske rige, vil det betyde, at alle kvinderne uanset stand fremover vil vise deres mænd respekt!”

21. Kongen og hans andre rådgivere syntes godt om Memukans forslag, som derefter blev til lov.

22. Kongen sendte en meddelelse ud til alle provinserne, som på de lokale sprog bekendtgjorde, at enhver mand er herre i sit eget hus, og at det er hans sprog, der skal tales i hjemmet.

Læs fyldestgørende kapitel Ester 1