12. “I skal ikke kalde noget for en sammensværgelse, bare fordi andre gør det. Bliv ikke grebet af panik som flertallet.
13. Det er mig, I skal respektere, frygte og ære, for jeg er Herren, den Almægtige.
14. Jeg er som en helligdom og et tilflugtssted, men også som en anstødssten, som både Israel og Juda vil snuble over, en fælde, som Jerusalems indbyggere vil blive fanget i.
15. Mange vil snuble og falde over den.
16. Skriv det ned, som jeg har sagt, og sæt segl på bogrullen, så de, der følger mig, kan holde fast ved mit ord.”
17. Jeg har forventning til, at Herren griber ind, selv når han vender ryggen til Israels folk. Jeg sætter al min lid til ham.
18. Her er jeg sammen med de børn, som Herren gav mig. Vi er som tegn for Israels folk fra Herren, den Almægtige, som bor på Zions bjerg.
19. Måske vil nogle sige til jer: “Prøv at spørge de clairvoyante til råds, dem der mumler og hvisker. Skal man ikke søge råd hos sine guder og adspørge de døde angående de levende,
20. så man kan få vejledning og hjælp?” Men de, der siger sådan, famler i mørket.
21. De kommer til at vandre modløse og sultne gennem landet. Hungersnøden vil gøre dem bitre, så de forbander både kongen og Gud.
22. Hvad enten de spejder mod det høje eller ser sig omkring på jorden, er der kun modgang og håbløst mørke omkring dem.
23. Men mørket skal ikke ruge for altidover det land, som tynges af trængsler.Herren har ydmyget Zebulonog bragt skam over Naftalis land.Men engang vil vejen til havet igen få ære,og landet øst for Jordanfloden,de fremmede folkeslags Galilæa.