Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 65:13-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Derfor siger Gud Herren: “I skal sulte, men de, der tjener mig, skal spise. I skal tørste, men de skal drikke. I skal hænge med hovedet i skam, men de skal glæde sig.

14. I skal græde af sorg og jamre i fortvivlelse, men de skal juble af fryd.

15. Mine udvalgte vil huske jer som dem, der blev forbandet og dræbt af Herren. Mine tjenere får en bedre fremtid.

16. Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes.

17. Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere.

18. Glæd jer! Fryd jer for evigt over mit nye skaberværk!Jeg gør Jerusalem til et vidunderligt sted, hvor folk vil juble af glæde.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 65