12. jeres skæbne bliver sværdhug, og jeres lykke bliver at knæle til nedslagtning. For da jeg kaldte, svarede I ikke, og da jeg talte, hørte I ikke efter. I syndede bevidst for øjnene af mig og valgte at handle stik imod min vilje.”
13. Derfor siger Gud Herren: “I skal sulte, men de, der tjener mig, skal spise. I skal tørste, men de skal drikke. I skal hænge med hovedet i skam, men de skal glæde sig.
14. I skal græde af sorg og jamre i fortvivlelse, men de skal juble af fryd.
15. Mine udvalgte vil huske jer som dem, der blev forbandet og dræbt af Herren. Mine tjenere får en bedre fremtid.
16. Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes.
17. Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere.
18. Glæd jer! Fryd jer for evigt over mit nye skaberværk!Jeg gør Jerusalem til et vidunderligt sted, hvor folk vil juble af glæde.
19. Og jeg vil fryde mig over mit folk i Jerusalem. Ingen skal længere græde og jamre af sorg.
20. Ingen børn vil dø som spæde, og de gamle vil ikke gå bort før tiden. Hundrede år skal betragtes som en ung alder, og en, der ikke når de hundrede, vil man regne for at være under forbandelse.
21. De bygger sig huse og bor der selv, de planter vinmarker og nyder selv dens frugt.
22. De bliver ikke jaget fra hus og hjem, og andre røver ikke deres høst. Mit folk vil opnå en høj alder og nyde frugten af deres arbejde.
23. De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn for bare at miste dem igen. De er Herrens velsignede folk, og velsignelsen skal gå i arv til deres børn.