Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 51:17-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Vågn op, Jerusalem, rejs dig op! Du har drukket nok af Herrens vredes bæger. Du har tømt det til sidste dråbe.

18. Ingen af de sønner, du fødte, tog dig ved hånden og kom dig til hjælp.

19. Katastrofen ramte dig i dobbelt mål, og der var ingen til at trøste dig. Landet blev ødelagt af krigen, og folket sultede.

20. Dine børn lå hjælpeløse i gaderne, som antiloper fanget i en fælde. Det var Herrens vrede, som ramte dem.

21. Men hør nu efter, du, som ligger hjælpeløs og er segnet om, dog ikke på grund af vin.

22. Herren har omsorg for sit folk. Han siger: “Se, nu tager jeg lidelsens bæger ud af din hånd. Jeg vil ikke længere være vred på dig.

23. I stedet rækker jeg det til dine plageånder, som tvang dig til at lægge dig på maven i støvet, så de kunne trampe hen over dig.”

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 51