Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 5:21-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.

22. Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest.

23. I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.

24. Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale.

25. Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.

26. Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende.

27. De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 5