16. Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed.
17. Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.
18. Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag,
19. som håner Herren og siger: “Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”
20. Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.
21. Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.
22. Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest.
23. I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.
24. Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale.
25. Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.
26. Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende.
27. De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af.
28. Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind.
29. Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning.
30. Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.