12. Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk.
13. Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst.
14. Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob.
15. Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned.
16. Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed.
17. Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.
18. Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag,
19. som håner Herren og siger: “Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”
20. Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.