16. Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.
17. Snart kommer dine børn tilbage, mens de, der ødelagde dig, går deres vej.
18. Se dig omkring. Ser du ikke, hvordan de gør sig klar og er på vej? Så sandt jeg lever, siger Herren, skal du glæde dig over dine nye indbyggere, som en brud glæder sig over sine smykker.
19. Du lå hærget og folketom hen med ruinhobe og stendynger. Men snart kniber det med pladsen til dine beboere. Fjenderne, der ødelagde dig, er borte.
20. Du skal høre dem, som blev født i eksil, sige: ‘Her er for lidt plads. Ryk sammen, så jeg også kan være her.’
21. Så vil du tænke ved dig selv: ‘Hvor kommer alle de mennesker fra? De fleste af mine børn blev jo dræbt, og resten blev ført i eksil, så jeg sad helt alene tilbage. Hvem fødte alle de mennesker? Hvem opfostrede dem for mig?’ ”
22. Herren, den Almægtige siger: “Se, jeg giver signal til folkeslagene om at komme med dine sønner i favnen og dine døtre på skuldrene.
23. De, der før var konger og dronninger, bliver nu dine tjenere og barnepiger. De vil endog kaste sig til jorden og kysse støvet for dine fødder. Da vil du indse, at jeg er Herren, og at de, som venter tålmodigt på, at jeg griber ind, aldrig bliver skuffet.”
24. Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger?
25. Hør, hvad Herren svarer: “Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn.
26. Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.”