Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 43:12-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud.

13. Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

14. Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: “For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer.

15. Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

16. Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund.

17. Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.

18. Herren siger: “Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang.

19. For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 43