18. Jeg lader bække strømme ned fra de golde bjerge og åbner kilder for dem i dalene. Jeg forvandler ørken til oase og det tørre land til kildevæld.
19. Jeg planter træer i ørkenen—cedre, akacier, myrter, oliventræer, cypresser, enebær- og fyrretræer.
20. Så vil de forstå, at det er Herren, der har gjort det, at det er Israels hellige Gud, der står bag.”
21. “Lad bare de andre folks guder stå frem,” siger Herren, Israels Konge. “Kom og vis, hvad I duer til.
22. Kan I forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, eller forklare betydningen af det, der skete i fortiden? Fortæl, fortæl, så vi kan tage ved lære!
23. Hvis I er guder, så sig os, hvad der vil ske i fremtiden. Eller gør et mirakel, noget godt eller noget ondt, så vi kan stå og måbe af frygt!
24. Men nej, I er intet værd, I duer ikke til noget. Det er en skændsel at tilbede jer.
25. Jeg tilkaldte mit redskab fra østen. Han skal bringe ære til mit navn. Han kommer fra nord og tramper på fyrster, som en pottemager tramper i sit ler for at ælte det.
26. Hvem af jer, guder, forudsagde, at det ville ske, så man bagefter kunne sige: ‘Det var rigtigt nok.’? Ingen af jer sagde en lyd!
27. Jeg var den første til at fortælle Jerusalem de gode nyheder.
28. Jeg ser mig omkring, men ingen af guderne ved noget. De svarer ikke, når de bliver spurgt.
29. Så indse dog, at de intet er værd. De kan intet udrette. At stole på dem er fuldstændig absurd.”