27. mens indbyggerne måtte se til,skuffede, udmattede og skamfulde,som spirer, der rykkes op med rode,som græs på taget, der visner for vinden.
28. Jeg ser, når du rejser dig og sætter dig,jeg ved, hvornår du går og kommer tilbage.
29. Men fordi du hidser dig op imod mig,og dine stolte ord har nået mit øre,sætter jeg kroge i din næseog lægger bidsel i din mund.Jeg trækker dig bort,tilbage ad den vej, du kom.
30. Herren giver dig nu et tegn, kong Hizkija: Første år skal man spise af det korn, som har sået sig selv. Næste år skal folk spise af de frugter, der er. Men tredje år skal de så og høste deres korn og nyde frugterne af de vinstokke, de har plantet.
31. For den rest, som er tilbage af Judas folk, skal fæste rod forneden og sætte frugt foroven.
32. En rest vil slippe levende væk fra Jerusalem, nogle af dens indbyggere vil overleve. Det gør Herren, den Almægtige, for sin egen skyld.
33. Hør hvad Herren siger om Assyriens konge: Han kommer ikke ind i Jerusalem. Han får end ikke lov at skyde en pil herind eller nærme sig byen med løftede skjolde for at bygge angrebsramper rundt omkring den.
34. Han skal vende tilbage ad den vej, han kom. Han kommer ikke herind, siger Herren.
35. For jeg vil forsvare og frelse Jerusalem for min egen æres skyld og for min tjener Davids skyld!”
36. Så gik Herrens engel gennem assyrernes lejr og slog 185.000 krigere ihjel. Næste morgen lå der døde kroppe overalt.
37. Da brød kong Sankerib op og vendte hjem til Nineve.
38. Engang, da han bad i sin gud Nisroks tempel, trængte hans sønner Adrammelek og Sarezer derind og myrdede ham, hvorefter de flygtede til Ararats land. Sankeribs søn Asarhaddon blev konge i hans sted.