15-16. “Herre, Israels Gud!” bad han. “Du sidder på din trone højt over de mægtigste engle. Du alene er Herre over alle jordens riger. Du skabte himlen og jorden.
17. Bøj dig ned, Herre, og lyt til min bøn! Se det brev her fra kong Sankerib, hvor han håner den levende Gud!
18. Herre, det er jo sandt, at assyrerkongerne har knust alle de nævnte folkeslag, lagt deres lande øde
19. og brændt deres guder. Men de var jo ikke virkelige guder, kun menneskeværk lavet af træ og sten. Derfor kunne de blive ødelagt.
20. Herre, du er vores Gud, frels os fra assyrerkongens magt. Så vil alle jordens folk kunne se, at du er den eneste sande Gud!”
21. Derefter sendte Esajas følgende besked til kong Hizkija: “Herren, Israels Gud, siger, at han har hørt din bøn angående assyrerkongen.
22. Nu skal du høre, hvad han siger om kong Sankerib:Jerusalems indbyggere ryster på hovedet.Ja, Zions datter ler dig op i ansigtet.
23. Hvem var det, du hånede og spottede?Hvem brugte du så store ord imod?I hovmod trodsede du Himlens Gud,vendte dig imod Israels Hellige.
24. Ved sendebud hånede du Herren og sagde:‘Mine hære krydsede de højeste bjerge,jeg erobrede Libanons højdedrag.Jeg fældede skovens stolte cedre,nedlagde de statelige cypresser.Jeg nåede bjergenes tinder,Libanons prægtige frugtplantager.
25. Jeg lod brønde grave i fjendelandog brugte løs af deres drikkevand.Ved mine hæres støvletrampblev Egyptens floder tømt for vand.’
26. Forstår du ikke, at det var min idé?Jeg planlagde det for længst og lod det ske.Du skulle angribe fæstningsbyerog forvandle dem til bunker af sten,
27. mens indbyggerne måtte se til,skuffede, udmattede og skamfulde,som spirer, der rykkes op med rode,som græs på taget, der visner for vinden.