Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 37:14-33 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Da Hizkija havde læst assyrerkongens brev, gik han ind i helligdommen og lagde det frem for Herren.

15-16. “Herre, Israels Gud!” bad han. “Du sidder på din trone højt over de mægtigste engle. Du alene er Herre over alle jordens riger. Du skabte himlen og jorden.

17. Bøj dig ned, Herre, og lyt til min bøn! Se det brev her fra kong Sankerib, hvor han håner den levende Gud!

18. Herre, det er jo sandt, at assyrerkongerne har knust alle de nævnte folkeslag, lagt deres lande øde

19. og brændt deres guder. Men de var jo ikke virkelige guder, kun menneskeværk lavet af træ og sten. Derfor kunne de blive ødelagt.

20. Herre, du er vores Gud, frels os fra assyrerkongens magt. Så vil alle jordens folk kunne se, at du er den eneste sande Gud!”

21. Derefter sendte Esajas følgende besked til kong Hizkija: “Herren, Israels Gud, siger, at han har hørt din bøn angående assyrerkongen.

22. Nu skal du høre, hvad han siger om kong Sankerib:Jerusalems indbyggere ryster på hovedet.Ja, Zions datter ler dig op i ansigtet.

23. Hvem var det, du hånede og spottede?Hvem brugte du så store ord imod?I hovmod trodsede du Himlens Gud,vendte dig imod Israels Hellige.

24. Ved sendebud hånede du Herren og sagde:‘Mine hære krydsede de højeste bjerge,jeg erobrede Libanons højdedrag.Jeg fældede skovens stolte cedre,nedlagde de statelige cypresser.Jeg nåede bjergenes tinder,Libanons prægtige frugtplantager.

25. Jeg lod brønde grave i fjendelandog brugte løs af deres drikkevand.Ved mine hæres støvletrampblev Egyptens floder tømt for vand.’

26. Forstår du ikke, at det var min idé?Jeg planlagde det for længst og lod det ske.Du skulle angribe fæstningsbyerog forvandle dem til bunker af sten,

27. mens indbyggerne måtte se til,skuffede, udmattede og skamfulde,som spirer, der rykkes op med rode,som græs på taget, der visner for vinden.

28. Jeg ser, når du rejser dig og sætter dig,jeg ved, hvornår du går og kommer tilbage.

29. Men fordi du hidser dig op imod mig,og dine stolte ord har nået mit øre,sætter jeg kroge i din næseog lægger bidsel i din mund.Jeg trækker dig bort,tilbage ad den vej, du kom.

30. Herren giver dig nu et tegn, kong Hizkija: Første år skal man spise af det korn, som har sået sig selv. Næste år skal folk spise af de frugter, der er. Men tredje år skal de så og høste deres korn og nyde frugterne af de vinstokke, de har plantet.

31. For den rest, som er tilbage af Judas folk, skal fæste rod forneden og sætte frugt foroven.

32. En rest vil slippe levende væk fra Jerusalem, nogle af dens indbyggere vil overleve. Det gør Herren, den Almægtige, for sin egen skyld.

33. Hør hvad Herren siger om Assyriens konge: Han kommer ikke ind i Jerusalem. Han får end ikke lov at skyde en pil herind eller nærme sig byen med løftede skjolde for at bygge angrebsramper rundt omkring den.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 37