Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 37:11-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Du har jo hørt, hvordan assyrerkongen har underlagt sig utallige lande. Hvordan kan du tro, at du kan undslippe?

12. Har de andre guder kunnet redde deres tilhængere? Tænk på nationer som Gozan, Karan, Retzef og Eden i landet Telassar—de er alle blevet knust af assyriske konger.

13. Glem ikke, hvad der skete med kongerne af Hamat, Arpad, Lair, Sefarvajim, Hena og Ivva.”

14. Da Hizkija havde læst assyrerkongens brev, gik han ind i helligdommen og lagde det frem for Herren.

15-16. “Herre, Israels Gud!” bad han. “Du sidder på din trone højt over de mægtigste engle. Du alene er Herre over alle jordens riger. Du skabte himlen og jorden.

17. Bøj dig ned, Herre, og lyt til min bøn! Se det brev her fra kong Sankerib, hvor han håner den levende Gud!

18. Herre, det er jo sandt, at assyrerkongerne har knust alle de nævnte folkeslag, lagt deres lande øde

19. og brændt deres guder. Men de var jo ikke virkelige guder, kun menneskeværk lavet af træ og sten. Derfor kunne de blive ødelagt.

20. Herre, du er vores Gud, frels os fra assyrerkongens magt. Så vil alle jordens folk kunne se, at du er den eneste sande Gud!”

21. Derefter sendte Esajas følgende besked til kong Hizkija: “Herren, Israels Gud, siger, at han har hørt din bøn angående assyrerkongen.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 37