Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 36:5-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Tror du, man kan føre krig med ord? Hvem, tror du, vil hjælpe dig i oprøret mod mig?

6. Er det Egypten, du støtter dig til, så pas på! For Egypten er som et knækket siv, der stikker hul i hånden på den, der støtter sig til det. Det er den hjælp, man kan forvente af Farao.

7. Eller vil du sige, at det er Herren, jeres Gud, I stoler på? Er det ikke den Gud, som du hånede ved at nedrive hans templer og altre på offerhøjene og tvinge alle i Juda til kun at bringe ofre ved alteret i Jerusalem?

8. Assyrerkongen vil gerne indgå et væddemål med jer: Han vil stille 2000 heste til rådighed, hvis I kan finde ryttere til dem.

9. Jeres hær er så lille, at I ikke engang kan modstå et angreb fra en af mine ringeste officerer. Tror I virkelig, at egypterne vil sende deres heste og vogne for at kæmpe for jer?

10. For øvrigt er det efter Herrens vilje, at jeg er kommet, for han har selv sagt, at jeg skal angribe jer og ødelægge jeres land!”

11. “Vær venlig at tale til os på det aramæiske sprog, for det forstår vi godt,” bad Eljakim, Shebna og Joa. “Tal ikke hebraisk, så længe alle vores folk kan høre jer.”

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 36