8. Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær.
9. Hele Israels land er i vanskeligheder, Libanon er skamferet, Saronsletten lagt øde, Bashan og Karmel plyndret.
10. Men Herren siger: “Jeg vil rejse mig og vise min mægtige styrke.
11. I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op.
12. Jeres hære skal smuldre som sten, der brændes til kalk, og forgå som tjørn, der fortæres af ilden.
13. Alle lande, både nær og fjern, skal høre om, hvad jeg har gjort og anerkende min magt.”
14. Synderne i Jerusalem skal ryste af skræk, de gudløse råbe i rædsel: “Hvem kan holde stand over for Herrens fortærende og evige ild?”
15. Det kan kun de, som handler ret og taler sandt, som nægter at udnytte og bedrage andre, som ikke tager imod bestikkelse, som nægter at lytte til planer om mord, og som overvinder fristelsen til at handle ondt.
16. De får lov at bo på højene, i fæstninger på klipperne, og de skal få alt det mad og vand, de har brug for.
17. Jeres øjne skal få kongen at se i al hans skønhed, og I skal se et stort og vidtstrakt land.
18. Da bliver fortidens fjendtlige regenter, som krævede store skatter af jer, kun et uhyggeligt minde.
19. Snart er de borte, de grusomme barbarer med det fremmedartede sprog, som I ikke forstår.