1. Ve dig, Undertrykker! Du har undertrykt andre, men du er aldrig selv blevet undertrykt. Du svigter dine forbundsfæller, selv om de ikke svigter dig. Nu er det din tur til at blive undertrykt og svigtet.
2. Herre, vær os nådig, for vi sætter vores lid til dig. Styrk os hver morgen og red os, når vi er undergangen nær.
3. Vores fjender flygter, når de hører dig komme. Når du går til angreb, spredes vores fjender for alle vinde.
4. De bliver berøvet alt, som når en græshoppesværm æder alt, hvad den passerer.
5. Herren er mægtig, han bor i Himlen. Han vil gøre Jerusalem til retfærdighedens og sandhedens højborg.
6. Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse.
7. De tapre krigere klynker i Jerusalems gader, fredsudsendingene vender grædende tilbage.
8. Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær.
9. Hele Israels land er i vanskeligheder, Libanon er skamferet, Saronsletten lagt øde, Bashan og Karmel plyndret.
10. Men Herren siger: “Jeg vil rejse mig og vise min mægtige styrke.
11. I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op.
12. Jeres hære skal smuldre som sten, der brændes til kalk, og forgå som tjørn, der fortæres af ilden.
13. Alle lande, både nær og fjern, skal høre om, hvad jeg har gjort og anerkende min magt.”
14. Synderne i Jerusalem skal ryste af skræk, de gudløse råbe i rædsel: “Hvem kan holde stand over for Herrens fortærende og evige ild?”