1. Ve jer, mine børn, siger Herren, for I har gjort oprør imod mig! I lægger planer, men det er ikke mine planer. I beder om hjælp fra andre nationer, men ikke fra min Ånd. Jeres synderegister bliver større og større.
2. I stedet for at spørge mig til råds har I indgået forbund med Egypten og bedt Farao om hjælp og beskyttelse.
3. Men at sætte sin lid til Farao fører kun til skuffelse og ydmygelse for jer.
4. Skønt han har guvernører i Zoan, og hans herredømme strækker sig helt til Hanes,
5. vil I komme til at fortryde det, for han kan ikke hjælpe jer.
6. Et budskab om lastdyrene på vej gennem Negev:Jeg ser en karavane, der langsomt bevæger sig af sted gennem ørkenlandet til Egypten. De har æsler og kameler læsset med kostbarheder til betaling for egypternes hjælp. Det er en farefuld færd, for ørkenen er fuld af løver, der ligger på lur, hugorme og hurtige giftslanger. Og så er det til ingen nytte, for egypterne vil ikke hjælpe jer.
7. Egyptens løfter er tomme løfter. Derfor kalder jeg landet “Den harmløse drage”.
8. Skriv budskabet ned, så det kan bevares som et evigt vidnesbyrd om mit folks oprørskhed.
9. De er som stædige børn, der ikke vil høre, hvad Herren siger.