8. Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed.
9. Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.
10. Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger.
11. Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.
12. Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.
13. Herren rejser sig, parat til at dømme folkene.
14. Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: “Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder.
15. Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”
16. Herren siger: “Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke.