12. Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.
13. Herren rejser sig, parat til at dømme folkene.
14. Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: “Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder.
15. Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”
16. Herren siger: “Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke.
17. Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”
18-19. Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør,
20. tørklæder, ankellænker, bælter, lugtedåser, amuletter,
21. fingerringe, næseringe,
22. festdragter, kapper, slag, tasker,
23. spejle, kjortler, turbaner og sjaler.
24. I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.
25. Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp.
26. På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.