1. Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand.
2. Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder,
3. delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.
4. De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem.
5. Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk.
6. Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: “Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!”
7. Men hans slægtning vil svare: “Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.”
8. Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed.
9. Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.
10. Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger.
11. Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.
12. Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.
13. Herren rejser sig, parat til at dømme folkene.
14. Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: “Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder.