12. Herre, lad din fred hvile over os.Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.
13. Herre, vor Gud, andre har hersket over os,men kun dig vil vi anerkende og ære.
14. De andre herskere er døde og borte,de kommer ikke til live igen.Din straf ramte dem, og de blev udryddet.De huskes ikke mere.
15. Herre, du har gjort os til et talrigt folkog udvidet vore grænser.Derved har du vist din storhed.
16. Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig,hviskede vore bønner, mens du straffede os.
17. Herre, vi var som en fødende kvinde,der vrider sig i smerte.
18. Ja, vi vred os i fødselsveer,men intet kom der ud af det.Vi kunne ikke selv redde vores land.Intet fødtes af vore anstrengelser.
19. Men ét ved vi:De, som hører dig til, skal leve,deres legemer skal opstå på ny.De, der ligger begravet i jorden,skal engang vågne og juble.Som duggen indvarsler dagens lys,vil Herren lade sine døde se livets lys.
20. Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender.
21. Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.